Fem vigtige fordele ved vores opgraderede VTE-forebyggende løsning Flowtron® aktivt kompressionssystem
At finde løsninger til forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE), der er den hyppigste årsag til hospitalsdødsfald, er et vigtigt og voksende område hos Arjo. Vores opgraderede og forbedrede løsning, det aktive kompressionssystem Flowtron, lanceres nu – og her er de vigtigste fordele.
Venøs tromboemboli (VTE), som omfatter både dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE), er en livstruende lidelse, der påvirker 10 millioner mennesker hvert år¹, hvor 60 % af tilfældene forekommer under eller kort tid efter et indlæggelsesforløb.²
Selvom sundhedsinstitutionerne er opmærksomme på risikoen for VTE, kan plejepersonalet mangle tid, uddannelse og ressourcer til at implementere forebyggelsesstrategier optimalt. Med henblik på at beskytte risikoplejemodtageres velvære er det afgørende, at der er omfattende strategier, som tager højde for individuelle kliniske behov.
Arjos opgraderede løsning, det aktive kompressionssystem Flowtron, har mange fordele, og følgende er de fem vigtigste:
1. Dokumenteret brugervenlighed og sikkerhed, der understøtter klinisk effektivitet
Et casestudie viste, at 99 % af brugerne anså Flowtron ACS900-pumpen for generelt at være nem at bruge, nem at betjene og nem at rengøre.³ Forsøget blev gennemført på 32 hospitaler og viste den kliniske anvendelse af Flowtron ACS900- og Tri Pulse-manchetsortimentet. Brugerdata fra plejepersonalet blev indsamlet inden for områder som plejemodtageroverholdelse, brugervenlighed og sikkerhed.³
2. Mindre støj fra udstyr, der bidrager til et godt plejemiljø
Flere undersøgelser bekræfter, at støjniveauet i kliniske omgivelser er uacceptabelt højt, og at det konsekvent og signifikant overstiger de anbefalede grænseværdier. Med den stigende mængde elektronisk udstyr i plejeinstitutioner bliver støj og alarmer omkring patienternes sengepladser et problem. 4 Flowtron ACS900-pumpen har betydeligt lavere støjniveauer end to af de nyeste og mest relevante konkurrerende enheder, hvilket beviser dens overlegenhed.
3. Dokumenteret komfort og design, der fremmer effektiv forebyggelse af VTE
Hvordan kan vi hjælpe patienterne med at forblive komfortable under VTE-forebyggelse? Ved at tilbyde en løsning med behagelige førsteklasses tekstiler, der gør plejemodtageren mere tilbøjelig til at have manchetterne på under terapien, tager Flowtron denne centrale udfordring op med manchetter, der beviseligt er behagelige, fremmer effektiv forebyggelse og hjælper med at forbedre plejemodtagerresultaterne.5
4. Advare plejepersonalet efter aftagning af manchetten for at gøre det nemmere at spore IPC-terapi
Hvordan kan vi hjælpe personalet med at spore og dokumentere VTE-forebyggelsesbehandling? Ved at bruge en IPC-løsning (intermitterende pneumatisk kompression) med intuitiv overvågning af overholdelse, der registrerer den faktiske bæretid for manchetten.6 Flowtron ACS900 gør det muligt at registrere og vise den aktuelle terapi samt ikke-overholdt tid og alarmer ved manglende overholdelse. Det gør det lettere for plejepersonalet at sikre overholdelse af den ordinerede terapi og at indtaste nøjagtige data i plejemodtagerjournalerne.
5. Forbedring af miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med forebyggelse af VTE
Arjo arbejder aktivt på at mindske vores produkters indvirkning på miljøet på flere måder. Det aktive kompressionssystem Flowtron bruger mindre strøm og holder længere med forbedret energieffektivitet. Systemet har en ny, bæredygtigt designet manchetkonnektor og brugervenlig manchetemballage med mindre affald i hele produktets levetid.
Referencer
1. Jha AK, Larizgoitia I, Audera-Lopez C et al. The global burden of unsafe medical care: analytic modelling of observational studies. BMJ Qual Saf. 2013; 22:809-15.
2. Heit JA, O’Fallon WM, Petterson TM et al. Relative impact of risk factors for deep vein thrombosis and pulmonary embolism: a population based study. Arch Intern Med. 2002 Jun 10;162(11):1245-8
3. Busby J, Holst K, Hansson K. User feedback on the Flowtron® ACS900 pump and Tri Pulse garment range. Arjo Whitepaper. June 2021. Arjo.
4. Busch-Vishniac IJ, West JE, Barnhill C et al. Noise levels in Johns Hopkins Hospital. J Acoust Soc Am. 2005 Dec; 118(6):3629-45
5. Ellis J. The textile properties of Deep Vein Thrombosis (DVT) garments: a factor in patient compliance with Intermittent Pneumatic Compression (IPC) systems. Arjo Whitepaper. Marts 2019.
6. Arjo-data i arkiv: Compliance Monitoring Test Report 100126883. November 2021.