Efter at have udlevet sin drøm om at blive flyvesygeplejerske i syv år faldt Teresa Switzer ud af helikopteren, mens hun var i færd med at modtage en patient. Hun blev kørt til skadestuen med brækkede ribben, brækkede knogler i ryggen og nerveskader i et ben. Lægerne fortalte Teresa, at hun aldrig ville kunne arbejde igen.
(se hele videoen om hendes historie nederst på siden)
For alle andre plejemodtagere ville det have været et ødelæggende slag – men adrenalinjunkien fra Paris, Illinois i USA,giver ikke op så let. Efter et par indledende bump på vejen boede Teresa mere eller mindre på behandlingsafdelingen, hvor hun kæmpede hårdt og opfordrede fysioterapeuterne til at presse og udfordre hende.
"Det var hårdt at blive den immobile plejemodtager og leve livet på den anden side af hegnet. Men efter et halvt år og masser af hård træning var jeg tilbage i luften igen."
De første stadier af hendes restitutionsforløb omfattede et par hårde lektioner om vigtigheden af tidlig mobilitet. "I begyndelsen var jeg tilbageholdende med at bevæge mig, fordi det gjorde så ondt. Jeg kom ikke op hurtigt nok, så jeg endte med en trykskade. Heldigvis helede det ret hurtigt," siger Teresa.
"Jeg er overbevist om, at mit hospitalsophold og mit restitutionsforløb ville have været anderledes, hvis jeg havde haft adgang til produkter, som hjælper patienterne med at stå op og komme ud af sengen."
Da hun vendte tilbage som flyvesygeplejerske, arbejdede Teresa for en velgørende ambulancevirksomhed ved navn Grace on Wings. Efter mange år som sygeplejerske blev hun ansat hos Arjo i 2008. I dag er hun en del af Medical Affairs’ resultatteam, som udvikler vores program til forebyggelse af trykskader. "Da en kollega fortalte mig om Arjo, kunne jeg se, at det er en virksomhed, som hjælper mennesker i situationer, jeg har været i selv – både som plejepersonale og som immobiliseret plejemodtager. Det passer perfekt til mig," forklarer Teresa
"De siger, at mobilitet er livet, og jeg ved, hvor sandt det er. Jeg kan ikke løbe mere, men jeg prøver at holde trit med mine tre voksne børn, når vi vandrer og cykler."
"Selvom jeg kom tilbage efter ulykken, har jeg stadig smerter hver eneste dag. Men at holde mig mobil og føle, at jeg hjælper andre, holder mig i gang," konkluderer Teresa.