"Det er meget vigtigt for mig at holde mig så mobil som muligt. Jeg vil bare gerne være der for min søn under hele hans opvækst."
En aften før en fest viste nogle røntgenbilleder, at Femme have multipel sclerose. I dag kan Femme ikke længere bevæge sig som før og søger trøst i sin familie. Den største motivation får hun fra sin kæreste og sønnen Arvo.
"Hvis der sker noget nyt – tag en dyb indånding, se på det, find ud af, hvordan du kan klare det, tilpas dig den nye situation, og kom så videre. Igen og igen og igen."
Evnen til at bevæge sig betyder i sig selv ikke særligt meget for hende, men det er de følelser, der er forbundet med at kunne bevæge sig, der betyder noget. Når hun ser Arvos smil, bliver hun mindet om, hvorfor hun skal fortsætte fremad: et skridt ad gangen. Selvom hun er plaget af smerter og træthed, angriber hun stædigt med de udfordringer, som hendes begrænsede mobilitet giver hende, og arbejder konstant på at nå sine egne mål – på trods af store fysiske vanskeligheder.
"Hvis bare jeg kan få lov til at være mor, så længe jeg kan, så vil det gøre mig meget glad." For Femme betyder det at være i stand til at bevæge sig meget mere end at være mobil, så længe det gør, at hun kan være en del af familiens og sin egen dagligdag. De stunder og hverdagens opgaver giver hende de nødvendige kræfter til at kunne se sin søn spille fodbold. At kunne bevæge sig er en værdifuld del af hendes liv og gør, at hun fortsat er motiveret til at tackle sin sygdom.